hjertelig velkommen til
Nærvær, ro og dét at møde mennesket på en anderkendende måde, er nogle af de værdier jeg værner om.
Jeg er 35 år, og bor til daglig i landlige omgivelser med min familie lidt uden for Lemvig. Jeg er født og opvokset i Lemvig, men har været bosat i København, London og München, før jeg valgte at flytte hjem igen. Jeg har i mange år arbejdet terapeutisk i mødet med familier, børn/unge og voksne som socialrådgiver samt i private erhverv hvor jeg også har ledelses- og supervisionserfaring. I 2021 valgte jeg at videruddanne mig med en diplom uddannelse i familieterapi og relationel praksis, og kan nu kalde mig familieterapeut. I 2025 blev jeg optaget som medlem af Dansk Psykoterapeutforeningen og kan derfor kalde mig psykoterapeut MPF. I Danmark er titlen ’psykoterapeut’ ubeskyttet. Alle kan i princippet sætte et skilt på døren og tage imod klienter. Derfor er titlen psykoterapeut MPF et kvalitetsstempel, da den stiller en række krav til terapeutens uddannelsesbaggrund og erfaring. Jeg får blandt andet løbende supervision og egenterapi for at sikre mig, såvel som mine klienter at vi har de bedste forudsætninger for at arbejde godt sammen.
I terapien er der fokus på dig/jer, og dine/jeres oplevelser, i et trygt og nærværende rum.
Sammen finder vi ud af, hvad du/i har mest brug for at arbejde med. Vi undersøger sammen, hvilke af de behov er akutte, og hvilke udviklings og forebyggelses behov der er, og hvordan man kan arbejde videre med det, selv.
Samtaleterapi kan hjælpe dig/jer med at få en anden forståelse for handle- og reaktionsmønstre i forskellige sammenhænge, både som individ, par eller familie.
I det terapeutiske rum kan du/i trygt, og med mig som støtte, undersøge og eksperimentere med andre måder at forstå oplevelser, følelser og behov, og ikke mindst finde frem til måder at handle på, som virker mere hensigtsmæssigt for dig/jer.
Lidt praktisk: mit hyggelige praksislokale ligger i stue etagen, i dét der i dag er kendt som Iværksætterhuset (det gamle missionshus, hvor Sparekassen Vendsyssel holdte til). Jeg har min egen indgang, lige overfor Kære Børn på Enghavevej. Der er parkering lige ved døren, på Iværksætterhusets parkeringsplads.
Jeg tilbyder terapi på dansk og engelsk, både online, hjemme hos dig/jer eller i min praksis.